Spring til indhold

“Holly” af Stephen King

Glæd dig til et gensyn med den geniale og elskelige Holly Gibney, der bliver sat til at efterforske en række forsvindinger i en lille flække i Midtvesten.

Da Penny Dahl ringer til detektivbureauet De Der Søger for at få hjælp til at finde sin forsvundne datter, er Holly Gibney ikke meget for at tage sagen. Hendes partner, Pete, har corona, hendes mor (med hvem hun havde en indviklet relation) er lige død, og Holly skulle egentlig være på orlov. Men noget i Penny Dahls desperate stemme gør det umuligt for Holly at afvise hende.

Blot få gader fra Bonnie Dahls forsvindingssted bor professorerne Rodney og Emily Harris. De er indbegrebet af borgerlige dyder: De har giftet sig i livets efterår, de er fulde af hengivenhed over for hinanden, og de har begge en livslang akademikerkarriere bag sig. Men i kælderen under det polerede og velholdte hjem med bøger fra gulv til loft skjuler de en modbydelig sandhed, som muligvis er relateret til Bonnies forsvinden. Det bliver en vanskelig opgave at blotlægge den velbevarede hemmelighed, for Rodney og Emily er både kloge, tålmodige og nådesløse.

Holly er en rædselsvækkende krimi om en privatdetektiv, som må sætte alle kræfter ind for at afsløre to forskruede menneskers gerninger.


Anmeldelse

Historien starter med, at Penny Dahl desperat ringer til detektivbureauet De Der Søger for at få hjælp til at finde sin forsvundne datter, Bonnie. Holly er egentlig på orlov, da hendes partner Pete har corona, og hun selv lige har mistet sin mor, som hun havde en indviklet relation til. Men Penny Dahls desperate stemme gør det umuligt for Holly at afvise hende, og dermed begynder et nervepirrende og dybt menneskeligt mysterium.

Blot få gader fra stedet, hvor Bonnie forsvandt, bor professorerne Rodney og Emily Harris. De fremstår som indbegrebet af borgerlige dyder med deres hengivenhed for hinanden og deres livslange akademikerkarriere. Men under overfladen gemmer der sig en modbydelig sandhed i kælderen under deres polerede og velholdte hjem, som muligvis er relateret til Bonnies forsvinden. Det er en vanskelig og farlig opgave for Holly at blotlægge deres velbevarede hemmelighed, da Rodney og Emily er både kloge, tålmodige og nådesløse.

Selvom “Holly” er en rædselsvækkende krimi, føles bogen mere menneskelig og mindre gyselig end hvad jeg er vant til fra King. Jeg elsker, når man kan mærke forfatterens tilstedeværelse bag historien, og her træder King særdeles i karakter med sin skarpe kritik af corona-vaccinen og USA’s håndtering af pandemien. Det tilføjer et lag af autenticitet og relevans, som jeg virkelig satte pris på. Derudover er King ej fej for at kommentere på USA’s holdning til deres sorte befolkning, men vinklen kommer som et friskt pust, hvor man ikke kan argumentere imod hadet og håndteringen. 

Bogen er omfattende og fuld af flere lag end jeg næsten kan tælle, men jeg slugte hver eneste side, fordi den var så utroligt spændende. Kings evne til at skrive i deres tidsånd gav et fantastisk billede af, hvordan verden var for blot to år siden, og det gjorde fortællingen endnu mere nærværende. Jeg sad flere gange og både grinte, men også skreg, fordi King skrev alt det jeg selv ville ønske jeg kunne sige. 

Jeg skal absolut læse mere med Holly Gibney. Hun er en karakter, der fanger ens opmærksomhed og efterlader én med lysten til at dykke dybere ned i hendes historie og eventyr. Hun er benhård, men skrøbelig på en anden måde end jeg ellers føler at kvinder i bøger bliver portrætteret som. Stephen King har igen formået at skabe en roman, der er både medrivende, skræmmende og dybt menneskelig. “Holly” er uden tvivl en bog, der vil blive husket og genlæst mange gange. 6/6 stjerner og min yndlings King-bog til dato.

Tak til Hr. Ferdinand for anmeldereksemplaret.


Fakta

Forfatter: Stephen King

Antal sider: 560

Udgivelsesdato: 13/03/2024

Forlag: Hr. Ferdinand

Stjerner: 6/6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *