Frygten lagde jeg fra mig for længe siden, da jeg var tolv, forlod den mig, jeg fortæller dig om det senere, det lover jeg, senere får du det hele at vide, men ikke endnu, lige nu skal du se tatoveringen på min arm, ‘vær modig’ står der, stukket ind i huden.
Julie vokser op i et hjem i Hellerup med bøger, klassisk musik og dannelse. Udadtil en god opvækst, men bag hjemmets vægge foregår uhyrlige hændelser, der dukker op som brudstykker i voksenlivet og får hende til at flygte. Ud i nattelivet, ned til Mellemøsten, væk fra sin familie og sig selv.
Glemmer jeg er en gribende roman om overgreb, svigt og erindringens utilregnelighed. Samtidig er det en fortælling om mod, ængstelse og vildskab i et moderne kvindeliv.
Anmeldelse
Nogle bøger er bare værd at huske, og Helle Malmvigs “Glemmer jeg” indtager førstepladsen hos mig. Bogen er et lyrisk vidunder, der gennem tidsspring åbner op for de seksuelle overgreb og omsorgssvigt som Julie modtog i sin barndom, mens vi samtidig følger konsekvenserne af disse i hendes voksenliv.
Hovedpersonen Julie lever sammen med sin mand Christian og deres to børn, Hannah og Elliot. Hun arbejder med udenrigspolitik, og der bliver trukket tråde til Mellemøsten, mens fornemmelsen af flugt ikke kun findes hos de krigsramte, men lige så meget hos Julie, som flygter fra sit eget sind.
Barndommen er et mareridt af regulært omsorgssvigt og mishandling. Julies far forgriber sig på hende, mens hendes mor og bedsteforældre udmærket er klar over, hvad der foregår. Med korte episoder, maler Malmvig voldsomme billeder i vores sind, hvor vi bliver efterladt med Julies skam og ængstelse. Langt det meste bliver dog sagt mellem linjerne, men om dette gør det bedre, kan jeg ikke sige. Udover hendes svigt i hjemmet, oplever vi også hvordan Julies naboer, skolelærere og andre voksne i hendes liv gang på gang svigter hende. Hvordan tegn på misbrug og svigt i stedet bliver stemplet som dovenskab og ulydighed.
I nutiden forsøger Julies mand Christian at opfordre hende til at få styr på sine traumer, men han kan ikke bære byrden for Julie. I stedet vokser traumerne som en kløft imellem de to, selvom Julie forsøger at være en anden mor end den hun frygter hun er. Julies forsøg på rationalitet kommer i karambolage med hendes indre vildskab, og kontroltabet vokser sig større og større.
Selvom det er en roman, er en af de mest unikke aspekter ved ‘Glemmer jeg’ Malmvigs leg med layout og tekst. Skrifttyperne ændrer sig, og digte flettes ind som brudstykker af Julies sind. Dette greb understøtter romanens tematik og giver os en fornemmelse af Julies fragmenterede oplevelse af verden. Da jeg var færdig med bogen, gik jeg tilbage blot for at læse de lyriske elementer. Derudover så springer vi ubesværet mellem tidslinjer, og de korte kapitler skaber en rytme, der føles som hjerteslag: nogle gange rolige og metodiske, andre gange hektiske og uforudsigelige.
Da jeg læste bogen, var jeg mest interesseret i afsnittene om Julies barndom, men da jeg var færdig med bogen, blomstrede hele hendes voksenliv i hovedet på mig. Det kribler i mig efter at læse bogen igen, blot for at se hendes liv fra nye vinkler, nu hvor skælvet har lagt sig i mig.
‘Glemmer jeg’ er en roman, der efterlader et mærke. Helle Malmvig er ikke bare god til at beskrive fysiske følelser som et bankende hjerte, hun får også ens eget hjerte til at banke. Det er en rå, ærlig og utrolig smukt skrevet bog, der tager fat om svære emner med en sær blanding af nøgternhed og poesi.
Jeg er ikke målløs, jeg er tværtimod nærmere hysterisk af de følelser jeg er blevet pålagt af Helle Malmvig. 6/6 stjerner.
Tak til Forlaget 28B for anmeldereksemplaret.
Fakta
Forfatter: Helle Malmvig
Antal sider: 320
Udgivelsesdato: 03/10/2024
Forlag: Forlaget 28B
Stjerner: 6/6