"Damevennens død" af Torben Munksgaard

Skrevet af Ida Marie Mortensen

Resume

Da den pensionerede teaterscenograf Walther Traum en dag slår op i avisen, får han sig en ubehagelig overraskelse: På en af siderne står hans egen dødsannonce med nøjagtig angivelse af dødstidspunktet. Kun ti dage fra dags dato ønsker nogen ham død.  

Walther bor på et ellers fredeligt plejehjem på Nørrebro i København. Men efter mere end fyrre år hjemsøges han stadig af en enkelt begivenhed: mordet på sin forlovede tilbage i 1981.  

Erindringen om alt dette vender tilbage med fornyet styrke, da Walther tvinges ud i det måske mest ubehagelige efterforskningsarbejde, man kan tænke sig: Opklaringen af mordet på sig selv. For det viser sig, at plejehjemmet gemmer på ikke så få hemmeligheder om stedets ansatte og beboere, hvoraf mindst én ønsker Walther ondt. 

Anmeldelse

Som kvinde i 20’erne er det relativt sjældent at jeg kan relatere til mandlige hovedpersoner som bor på plejehjem, fordi deres liv er ved at være forbi. Ikke desto mindre, har det været en kæmpe oplevelse at læse ”Damevennens død” og komme igennem Walther Traums liv, mens han undersøger, hvem der ønsker ham død.

Jeg skulle lige lande i fortællingen, for mens det er en kriminalroman, så er det også en observation af København, af ens egen udvikling og af livet som kunstner. I starten irriterede det mig en smule, hvor langsomt det gik med at få krimidelen i gang, og hvor lang tid vi skulle bruge på at høre Walthers snakke med sin fugl og de andre beboere. Hurtigt blev det dog omvendt til, at jeg nød, at lære om hans liv; om scenografi, hans forhold til Hanne, de venner der var gået bort og til de unge mennesker som arbejdede på plejehjemmet.  

Det er ikke et klassisk krimiplot vi bliver udsat for. Især ikke når vi ikke starter med et drab, men derimod en dødsannonce i avisen om en levende person. Derimod er det faktisk utroligt spændende at arbejde sig bagvendt med Walther og forsøge at finde ud af, hvem der trykte dødsannoncen. Slutningen, som er forholdsvis lang, men sådan er det jo, når tråde skal bindes færdige, tog mig virkelig med kegler. Jeg har ikke lyst til at sige mere, for så får man ikke overraskelsen, som jeg fik. 

I ”Traum-trilogien” synes jeg at den første bog ”Digterens død” var den mest klassiske krimi bog, mens de to efterfølgende bøger, gør en dyd ud af at opbygge et helt liv for hovedpersonen. På en måde er de mere for livsnyderen, som gerne vil oplyses og have et malende sprog end plotfanatikeren. Det er en ret interessant tilgang, og sjældent har jeg læst kriminalromaner med den tilgang. 

Alt i alt en rigtig dejligt bog. En sand vinter-bog, må jeg sige. Perfekt til en varm kamin og et uldtæppe, mens ens tanker kører på livet løs, for at finde hoved og hale i Walthers fortælling, og prøve at kommer morderen i forkøbet. Måske ikke den ideelle bog til den klassiske krimielsker, men perfekt til dem, som gerne vil arbejde for sagen og have sig en overraskelse når man når til slutningen. Nyd at blive oplyst om scenografi, om kunstnerlivet og om København. 6/6 stjerner.

Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.