"Løb, Rose, Løb" af Dolly Parton & James Patterson


Skrevet af Ida Marie Mortensen


Resume

AnnieLee blaffer hele vejentil Nashville på flugt fra en hemmelig fortid. Hendes guitar er solgt til en pantelåner, men en sen aften får AnnieLeealligevel overtaltbartenderen på Cat’s Paw til at give hende spilletid. På den dunkle bars lille scene og med en lånt guitar over skulderen vinder hunpublikum med sine vemodige sange og skarpe tunge.


Den melankolske Afghanistanveteran Ethan, der selv skriver musik, hører AnnieLees sange. En forelskelse spirrer, og Ethan introducerer hendefor countrymusikkens største stjerne, Ruthanna Ryder. Hun har ellers indstillet sin glorværdige karriere efter en personlig tragedie. Men i AnnieLee genkenderhun sig selv som ung og beslutter sig for at hjælpe.


AnnieLee kæmper mod både griske agenter i Nashville og kvindefjendske pladeselskabsfolkpå Manhattan. Men hendes talent kan ikke holdes nede af selv de mest magtfulde. Og inden længe er det hende, hele Nashville taler om.

Men fortidens mørke trænger sig på og truer med at ødelægge hende.


Anmeldelse

Selvom jeg ikke er den helt store country fan, så er der ingen der kan få mit hjerte til at banke, som ”The Queen of Country”Dolly Parton kan. Jeg har elsket hende helt fra barnsben, og blev ellevild da jeg så hun havde udgivet en bog med James Patterson, som er en anmelderrost forfatter, hvis andre bøger jeg også holder af. Og selvom parringen undrede mig i begyndelsen, så er det et perfekt match til at skabe den mest fantastiske country, krimi og kærlighedsfortælling jeg længe har læst.


Som nævnt i resumeét, handler ”Løb, Rose, Løb” om AnnieLee der rejser til Nashville for at forfølge sin musikdrøm, hvor hun undervejs møder Ethan, og den store countrystjerne Ruthanna Ryder. Allerede fra fjerde side får vi etableret AnnieLee som en kraftkvinde med ben i næsen, og som ligeledes er fræk som en slagterhund når hun får lokket en barejer til at lade sig optræde. Hun beder ikke om almisser, men går sine egne vegne. Jeg blev vild med hende fra første øjeblik, og hendes karakter får et perfekt modspil mod Ethans bløde sjæl og Ruthannas hårde kærlighed.


Selvom jeg var lidt spændt på parringen mellem Dolly Parton og James Patterson, kan jeg udmærket se, hvordan deres store viden har bidraget til fortællingen. Patterson har med sine mange års erfaring skabt et bundsolidt plot og formår både at få mig i det røde felt, frygte for vores hovedkarakter og længes efter mere. Dolly derimod bidrager med sin kolossale viden om musikindustrien, om country og hvordan det er at være kvinde i en mandsdomineret verden. Man kan både mærke hadet og kærligheden, og siden jeg lagde bogen fra mig, har jeg spekuleret på, hvor meget af Ruthanna der kommer fra Dolly selv af.


Uden at afsløre for meget, vil jeg sige, at min absolutte yndlingsdel, og bogens plottwist, virkelig tog mig på sengen og trak fortællingen endnu mere op, fordi ”Løb, Rose, Løb” generelt ikke er bange for at snakke om hårde emner, og tage afsæt i virkeligheden. Derudover skal det nævnes, at alle sangene der bliver nævnt i bogen kan høres på Spotify og andre musiktjenester. Kan klart anbefales at lytte til dem undervejs for at få den fulde oplevelse.


”Løb, Rose, Løb” får 6 stjerner ud af 6, fordi den får mig til at længes efter de drømme man havde som ung, at stå på en scene og synge mit hjerte ud, og får mig til at være stolt over mit køn og de kampe vi tager. Den kan klart anbefales til alle, som gerne vil udforske countryverdenen, have en god kærlighedsfortælling eller savner at frygte for hovedpersonens liv.


Tak til Forlaget Gyldendal for anmeldereksemplaret. 

Forfatter: Dolly Parton & James Patterson

Forlag: Gyldendal

Udgivelsesdato: 08 marts 2022

Antal sider: 464

Antal stjerner: 6/6 stjerner