'"Det år sjæle slår smut" af Jesper Wung Sung.

Skrevet af Ida Marie Mortensen

Resume

Jonathans store fodboldtalent er allerede spottet af talentspejderne, og på hans idrætsefterskole er det meningen, at skal han få lov til at dyrke fodbolden endnu mere. Men få uger før han skal begynde på skolen, brækker Jonathan benet. Derfor søger han ind på efterskolen Ruvinge med et kreativt fokus. Her venter et magisk år med spirende forelskelse, brud og stunder af frihed og lykke.

Anmeldelse

Det var et kæmpemust for mig at få læst Jesper Wung Sungs nyeste bog ”Det år sjæle slår smut”. Til dels fordi Jespers bøger er nogle af de bedste jeg har læst og hans forfatterskab har haft en rolle i mit liv siden folkeskolen, hvor jeg første gang forelskede mig i hans tekster. Jeg var også helt vild i varmen efter at læse bogen fordi historien handler om at gå på efterskole, noget jeg aldrig selv gjorde, og jeg var så spændt på at få lov at opleve hvordan det er at gå på efterskole. Jeg læser både for at blive underholdt, men mindst lige så meget for at få en ny oplevelse.

Allerede fra bagsideteksten og titlen var jeg solgt og forventede at vores hovedperson Jonathan ville komme ud for en livsomvæltende oplevelse ved at gå på Ruvinge Efterskole, hvor han havde valgt Kunst som linjefag, frem for Ordrup hvor han skulle have gået på Fodboldlinjen. Og om han ikke fik sig en på opleveren! Det meste fantastiske er, at ingen af oplevelserne var specielt banebrydende, men Jesper Wung Sung får gipsskulpturering til at virke som en once-in-a-lifetime oplevelse. Jeg sad længe og drømte mig væk til en efterskole, hvor nogen også vil lave en interimistisk kørestol, så jeg kunne blive fragtet rundt med mit brækkede ben.

Noget af det som jeg synes er det mest fantastiske ved efterskoler, er at det giver unge en mulighed for kun at være unge i helt år. Ingen jobs, ingen fremtidsplaner. Kun hygge og venskaber der kan vare for livet. Jeg relaterede meget til Jonathan som i en alder af 15 år allerede havde fået klargjort sit liv de næste 15 år med job, den perfekte kæreste og alle de klubber han skulle spille i. Druk, hygge og dovenhed passede ikke ind i hans skema. Han ville ikke engang overveje at spise et helt stykke banankage hos sin farmor. Derfor var det noget så tiltrængt at læse om, hvordan han langsomt tog hyggen til sig. Hvordan kakao under en stjernehimmel kom til at betyde så meget og hvordan sliksmugling kunne bruges som en undskyldning over for en pige man synes er sød.

Helt konkret holdt jeg af alle personerne i bogen. De var alle sammen menneskelige og forsøgte at finde ud af deres liv så godt som de kunne. Vi møder ikke kun unge som Jonathan, Asta, Dicte og Vitus. Men også de voksne; deres forældre som både har kæmpet med deres tvivl og som stadig kæmper selvom man er blevet voksent. Det gav et godt modspil til de unges tanker og skabte en smuk refleksion over os som mennesker.Jeg håber at alle unge får muligheden for at læse ”Det år sjæle slår smut”. Og måske også vi voksne, som kunne havde godt af at tænke tilbage på vores 15-årige selv og grine lidt af alle de tanker og planer vi havde den gang. Guderne skal vide, at ingen af mine har holdt stik.

”Det år sjæle slår smut” får 6 ud af 6 stjerner fordi det er en rørende, humoristisk og realistisk fortælling om at vokse og ændre sig. Om hvordan vi alle har godt af en pause i ny og næ, og tage vores planer op til revision. Jeg håber ”Det år sjæle slår smut” kommer på samtlige pensumlister landet over og at andre får mulighed for at få den oplevelse jeg lige har haft. Og husk lommetørklæder. Jeg havde i hvert fald lige brug for at trække vejret flere gange undervejs.

Tak til forlaget Gyldendal for anmeldereksemplaret.