"Et år med hemmeligheder" af Sarina Bowen

Skrevet af Marie Lorentzen


Resume

Bridger McCaully har lagt en plan for det næste år, men nogle gange føles hans liv mest af alt som et korthus, der kan falde sammen hvert øjeblik. Med et fuldtidsstudie, tre jobs og en hemmelighed, han p.t. er tvunget til at dele collegeværelse med, er det eneste lyspunkt i hans hverdag den gådefulde, men indtagende førsteårsstuderende Scarlet Crowley. Jo tættere de kommet på hinanden, jo mere drømmer han om at de kan blive mere for hinanden. Men hvordan kan de det når han kun kan tilbyde hende få stjålne øjeblikke i en mere end hektisk hverdag?


Scarlet Crowley skjuler også noget, og det er ikke kun at hendes navn faktisk ikke er Scarlet. Den hemmelighed, hun bærer på gjorde hendes sidste år i highschool til et helvede, og hun er fast besluttet på, at intet skal ødelægge hendes forsøg på at starte på en frisk. Også selvom det betyder, at hun må lyve for fyren med de smukke, grønne øjne, som hun er faretruende tæt på at falde for…


Anmeldelse

Jeg havde glædet mig til at læse den næste bog i serien, fordi man vidste jo allerede hvem det ville handle om og det var ret spændende. Man kunne nemlig allerede gætte på at Bridger gemmer på en masse. Og jeg blev også endnu mere glædeligt overrasket da jeg møder Scarlet. Bogen oversteg mine forventninger og jeg synes alt fungerede i den. Der var kærlighed, hemmeligheder, spænding og nogle Aha oplevelser. Det var virkelig fedt.


Jeg synes det er fedt at møde Scarlet. Jeg kunne virkelig godt lide hende og forstå hende. Selvom jeg aldrig har oplevet det samme som hende kunne jeg godt forstå hendes tanker omkring situationen og jeg synes egentligt at det var meget realistisk. Der var helt sikkert nogle elementer som blev en anelse for meget og meget amerikansk men det var alligevel ikke sådan at det ødelagde min læseoplevelse. Jeg synes hun var ret sej.


Jeg kunne også rigtig godt lide Bridger. Han havde en stor følsom side til sig som virkelig var et godt element i bogen. Han var en fyr man havde lyst til at lære at kende. Jeg synes også kemien mellem dem var rigtig god og fungerede super godt hele vejen igennem i bogen.


Et år med hemmeligheder er helt sikkert en bog jeg kan anbefale på det dybeste. Jeg har ikke tidligere læst Sarina Bowens bøger hvor hun har forfatterskabet alene, men jeg synes alligevel denne serie har budt på mange ting som gør at det er helt sikkert noget jeg vil overveje fremadrettet.



Tak til forlaget Flamingo for anmeldereksemplaret. 

Forfatter: Sarina Bowen

Forlag: Flamingo

Udgivelsesdato: 22 marts 2022

Antal sider: 318

Antal stjerner: 5.5/6 stjerner