En gang i slutningen af 1100-tallet sidder Tue af Vestervig og skriver til Saxo, der på det tidspunkt netop er i færd med at udfærdige sin krønike om Danmarks historie. Tue gør i sit brev ydmygt opmærksom på, at der er et liv udenfor de mægtige kulturcentre: hvad enten det drejer sig omLund eller Lejre, Rom eller Roskilde. Der er, fortæller Tue, hæderkronede thyboer, som har fået deres navne ristet i runesten. Det gælder ikke mindst Tor Amdissøn, som havde tjent i kongens hird og lod opføre en borg og to kirker. For at påkalde sig Saxos opmærksomhed lader Tue sine breve udforme som skriftruller.
Et årtusindskifte senere bliver Arnfred Borg bedt om at forsikre skriftrullerne, der er dukket op på et lokalt værksted. Det bliver en underlig police, der vikler ham ind i en række tilfældige og dramatiske begivenheder.
Livet slår kolbøtter med den stillestående assurandør.
Kort efter at skriftrullerne er dukket op, møder Arnfred Ilse og hendes søn Søren, og han bliver opmærksom på omstændigheder omkring hans kones selvmord, da skolekammeraten John vender hjem fra USA for at deltage i et skolejubilæum.
Med sig bringer den hjemvendte amerikaner en fortælling og en fortid, som Arnfred er vævet ind i, og som han umuligt kan ignorere.
De gamle skriftrullers eksistens fører til en række kriminelle handlinger, som kulminerer på ganske dramatisk vis. Arnfred Borgs regelmæssige liv er forbi.
Anmeldelse
„Breve til Saxo‟ af Svend Sørensen er en fængende historisk krimikrønike, der spænder over et årtusind og kombinerer fortid og nutid på en både spændende og jordnær måde. Historien begynder i slutningen af 1100-tallet, hvor Tue af Vestervig skriver til Saxo, der er i gang med at skrive sin berømte krønike om Danmarks historie. Tue fortæller om livet uden for de store kulturcentre og præsenterer historier om hæderkronede thyboere, der har efterladt sig spor i form af runesten. Disse breve, der er udformet som skriftruller, dukker op et årtusind senere og vikler assurandøren Arnfred Borg ind i en række dramatiske begivenheder.
Bogen starter med et kort over Thy, der giver læseren en fornemmelse af stedets atmosfære og historie. Det er her, at Arnfred Borg bliver bedt om at forsikre de gamle skriftruller, der er dukket op på et lokalt værksted. Disse skriftruller viser sig at være mere end blot gamle dokumenter; de er nøglen til en række begivenheder, der forandrer Arnfreds liv for altid. Sørensen formår at skabe en levende beskrivelse af Thy og dens indbyggere, der er direkte og ærlige, som det kun kan være i denne del af Danmark.
Arnfreds ven Mikkel finder skriftrullerne i en kiste, der har indgået i en bilhandel, og dette udløser en kæde af begivenheder, der minder om et dansk Da Vinci-mysterium. Arnfred bliver involveret i en række kriminelle handlinger, der kulminerer på dramatisk vis. Samtidig møder han Ilse og hendes søn Søren, og han bliver opmærksom på omstændighederne omkring hans kones selvmord.
Det, der gør „Breve til Saxo‟ til en særlig læseoplevelse for mig, er den måde, hvorpå brevene til Saxo og Arnfreds eget liv bliver flettet sammen. Brevene beskriver menneskelige liv med det historiske perspektiv som anden prioritet, hvilket giver en rigtig interessant fortællestil. Hvis man godt kan lide historie, men ikke finder historisk litteratur interessant, så synes jeg virkelig at “Breve til Saxo” viser historisk litteratur fra en helt anden vinkel. Derudover, så er personerne i bogen genkendelige skikkelser, uden at der bliver brugt for meget tid på at introducere dem, og dette gør, at man hurtigt bliver trukket ind i historien.
Jeg giver „Breve til Saxo‟ 4 ud af 6 stjerner. Det er en ret spændende historisk plot, der kombinerer fortid og nutid på en måde, som kun Thyboere kan. Sørensens evne til at skabe en levende beskrivelse af Thy og de mennesker, der lever der, gør bogen til en læseoplevelse, der er værd at dykke ned i.
Tak til Svend Sørensen for anmeldereksemplaret.
Fakta
Forfatter: Svend Sørensen
Antal sider: 286
Udgivelsesdato: 06/03/2015
Forlag: Hovedland
Stjerner: 4/6