Spring til indhold

“Cirkus Arena” i Aarhus 2023

Om forestillingen

Giv familien en oplevelse i særklasse, når Cirkus Arena kommer nær din by med det nye show ‘Cirkus Ifølge Bubber og Julie 3’.

Succes-duoen Bubber og Julie er tilbage i manegen i 2023, når Cirkus Arena atter hæver niveauet for cirkusartisteri i Danmark og præsenterer supercirkus i en liga, der aldrig før er set i Danmark. Sammen med Bubber og Julie vil I opleve prisbelønnede verdensartister, smukke heste og duften af savsmuld – dét er rigtig cirkus!

Oplev den verdensberømte jonglør Michael Ferreri, som har sat flere verdensrekorder i Guinness World Records for sin evne til at holde mange bolde i luften – selv når lyset går ud. Glæd dig også til at blive imponeret af Steven Ferreri, som er en af de hurtigste til at gå på line.

Højt oppe i teltets kuppel vil du kunne se linedansergruppen Ortiz, som både cykler, springer og balancerer på hinandens skuldre som en 7-mands pyramide – på den højt udspændte line. Den balancerende trup Ortiz skal også udføre det farefulde artistnummer ‘dødshjulet’, hvor artisterne løber både indeni og udenpå to store roterende hjul. Der er ikke plads til fejltrin.

Oplev cirkusverdenens stærkeste par Duo Costache, når de svinger rundt i teltets top og bær hinanden med tænderne, se smuk akrobatik og nyd Julie Berthelsens skønne sangstemme.

I 2023 får vi også besøg af Cirkus Arenas husklovn Jimmy Folco, og ikke mindst den nervepirrende knivkaster og den imponerende tryllekunstner, der har fantasifulde tricks i ærmet. Der bliver masser at tale om bagefter!

Der er lagt op til 2,5 times imponerende underholdning, der samler hele familien om en morsom og livsbekræftende oplevelse, når Cirkus Arena kommer til din by i 2023.

Anmeldelse

Igen i år var jeg afsted med mine bonusbørn og kæreste til en cirkusaften, vi alle havde set frem til. Allerede fra første nummer, sidder vi næsten med åben mund og polypper, da det handlede om illusionskunst, som jo nærmest er magi. Det næste nummer, som imponerede os var linedans. Det var overvældende, hvad artisten kunne lave af kunstner på linen, og da børnene selv har prøvet at gå på line, var ekstra meget opmærksomme ved det her nummer.

Herefter kom det obligatoriske klovnenummer, som altid får børn i godt humør og til at grine. Nummeret med knivkast var næsten så spændende, at man ikke turde kigge på manegen. Det sidste nummer inden pausen, som tog pusten fra os, var dødshjulet, som specielt min bonusdatter var vild med. Hun var så begejstret og blev ved med at sige, at det ville hun også prøve – ikke at det nogen sinde kommer til at ske.

Efter pausen kom de flotte araberhingste på scenen, og det kan stadig forbløffe mig, at man kan lære en hest de kommandoer. Det sidste nummer, som foregik på en line højt oppe i teltet gjorde også indtryk, og det var tydeligt at mærke på børnene, at de var ellevilde med hele oplevelsen.

Det bliver helt sikkert ikke sidste gang, vi skal i cirkus, da det er noget særligt at dele sådan en forunderlig oplevelse sammen. Børnene elsker det, og bare det at se deres begejstring og selv blive imponeret over de dygtige artister, gør at det bliver ekstra spændende og hyggeligt. Jeg synes, det fungerer super godt med Bubber og Julie som værter, da de supplerer hinanden fremragende og Julies sange giver lige noget ekstra til cirkusoplevelsen.

Tak til Cirkus Arena for pressebilletter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *