Mobilen glider ud af hans pludselig kraftesløse hånd og lander med et hårdt dunk på det nøgne plankegulv. Måbende stirrer han på den blå lysende genstand, der hænger frit svævende oppe under loftet i hans værelse, blinkende, roterende – noget, han aldrig før har set.
Han vil væk, springer op og har retning mod døren, da en skikkelse pludselig træder frem, som ud af intet, og spærrer ham vejen. “Hvem fanden er du?”, udbryder Daniel forskrækket og vil sno sig forbi skikkelsen. Men han bliver standset, da han mærker to hænder på sine skuldre, store, stærke hænder, tunge som sten. Tynger ham ned at sidde på sengen igen.
En genmanipuleret mutant fra år 2367 rejser via en tidsforskydning tilbage til år 2018 for få fat i en udvalgt dreng ved navn Daniel, som for flere hundrede år siden levede et liv som profet og drømmetyder. Mutantens hensigt er, at Daniel skal genleve en del af dette liv for at få viden om, hvor Pagtens Ark befinder sig, da indholdet kan redde de sidste mennesker i fremtiden.
Anmeldelse
Jeg kender bedst Silja Bødker fra hendes bog “Dødens ventesal” som havde stor indvirkning på mig, da jeg var teenager, så jeg var rigtig spændt på at læse noget nyt fra hende og så i en helt anden genre! “De sidste mennesker” er en Dystopisk Science Fiction-bog som er henvendt til 12 år og op.
Jeg må nok komme med en disclaimer og sige, at Science Fiction er meget hit or miss for mig. Nogle gange fungerer det super godt, andre gange kan jeg slet ikke leve mig ind i den verden jeg bliver præsenteret for. Oftest hænger det sammen med, hvorvidt jeg kan relatere til hovedpersonen, og hvor stærk en følelsesmæssig forbindelse jeg har med karakteren (da jeg selv er meget i mine følelsers vold). Som det pinligste, tog det rigtig lang tid for mig at lære at elske store Science Fiction-klassikere såsom “Blade Runner”, som jeg dog er helt vild med nu.
Bogen følger et tvillingepar, Thomas og Daniel, hvis navne blev byttet om til dåben, så da mutanten fra år 2367 rejser tilbage for at finde Daniel, opstår der stor forvirring om hvem, der egentlig skal redde de sidste mennesker i fremtiden. Selvom der opstår forvirring i fortællingen, synes jeg at det var fedt, at hovedpersonerne var tvillinger. Det gav et godt modspil, og introducerede nogle karakterer på en helt anden og mere effektiv måde. Generelt kunne jeg godt lide karaktergalleriet, og mens jeg læste bogen, fik jeg en fornemmelse af, at det kunne være en sindssyg god lydbog, fordi jeg kunne mærke frustrationerne ud gennem siderne. Fortællingen var (dejlig) dramatisk, i den forstand at den er meget plotdrevet, men det passer jo så fint til målgruppen.
Jeg er nok typen der (nu) foretrækker bogen, hvor tingene helst skal foregå mellem linjerne og efterlade mig i et melankolsk hul. Men når ret skal være ret, så havde jeg også foretrukket bøger som “De sidste mennesker” indtil jeg var 20 år, primært fordi jeg fik lov at udleve en verden, der er så langt fra min egen. At være helten, have fart på og bruge teknologier, vi ikke er i nærheden af. Det dystopiske element i fortællingen, fungerede også rigtig godt, og satte en rigtig god ramme for fortællingen.
Jeg kan dog snildt se mit 12-årige jeg låne den her bog igen og igen på mit skolebibliotek. Den var actionfyldt, underholdende, og totalt i øjenhøjde med de unge, hvilket er super fedt! Jeg fik flashbacks til dengang jeg gen-gen-genlånte “Den fjerde parallel” af Kjetil Johnson, så jeg er ikke i tvivl om, at den her bog kan finde læselysten frem hos nogle nye læsere.
Jeg giver “De sidste mennesker” 4 ud af 6 stjerner. Overordnet var det en solid historie, og selvom jeg savnede lidt mere dybde på følelsesfronten, så tvivler jeg oprigtigt på, at det er en barriere for målgruppen, som nok ligefrem vil foretrække den direkte og plotdrevede facon.
Tak til forlaget Facet for anmeldereksemplaret.
Fakta
Forfatter: Silja Bødker
Antal sider: 284
Udgivelsesdato: 30/08 2023
Forlag: Facet
Stjerner: 4/6 stjerner