Spring til indhold

“En opdigtet ægtemand” af Julia Quinn

Cecila bliver pludseligt overladt helt til sig. Begge hendes forældre er døde, og hendes bror er hårdt såret i krigen. Hun er nu stillet over for et skelsættende valg: Skal hun bo hos sin tante eller gifte sig med den utiltalende fætter. Hun vælger dog ingen af de to, og drager alene over Atlanten for at finde og passe sin bror. I sin søgen efter ham finder hun dog i stedet den betagende officer Edward Rokesby. Han er bevidstløshed, og har akut brug for hende…


Anmeldelse

Det her var en helt ny vinkel på en historie fra 1800-tallet, og jeg blev hurtigt nysgerrig på at finde ud af, hvordan det hele hang sammen. Cecilia er virkelig modig i denne historie, fordi hun tager afsted på en længere rejse for at finde sin bror på egen hånd. Hun bliver dog tvunget til at komme på en nødløgn, da hun opdager, at hendes brors makker er hårdt såret og det er den eneste måde, hun kan hjælpe ham.

Efterhånden som vi kommer længere ind i historien, begynder det at give mening, hvorfor hun finder på nødløgnen om, at de er blevet gift. Uden at afsløre for meget, er de nemlig ikke helt ukendte for hinanden. Cecilia har et desperat behov og ønske om, at finde ud af, hvad der er sket med hendes bror, da det er altafgørende for hendes fremtid.

Da Edward kommer til bevidsthed igen, får hun dog pludselig problemer, for hvordan skal hun forsvare, det hun har gjort. Hun håber dog, at ved at fortælle ham, at det var den eneste måde, hun kunne få lov til at passe ham og sørge for hans bedring, at han vil tilgive hende. Det kommer dog ikke helt til at foregå på den måde.

Jo mere jeg lærte om Edward, jo bedre kunne jeg lide ham. Jeg havde kun stødt på hans navn i den foregående bog, men nu fik jeg lov til at lære ham at kende. Han er en klassisk gentleman og det kom til udtryk flere steder undervejs i bogen. Hvis du var vild med den første, vil du også elske denne.

Tak til forlaget People’s for anmeldereksemplaret.


Fakta

Forfatter: Julia Quinn

Antal sider: 351

Udgivelsesdato: 24/02/2023

Forlag: People’s

Stjerner: 6/6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *