Pip er helt færdig med at være detektiv. Hendes nye true crime-podcast er gået viralt, og hun vil bare gerne koncentrere sig om sin skole og sin kæreste. Men så forsvinder Jamie Reynolds, hendes gode ven Connors bror, og politiet vil ikke gå ind i sagen, Pip bliver derfor endnu engang tvunget til at bruge sin evner som detektiv og dykke ned i byens mørke hemmeligheder. Vil det lykkes hende at finde Jamie, før det er for sent?
Anmeldelse
Efter jeg havde læst “En god piges guide til mord”, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville fortætte serien, så snart resten af den udkom på dansk. Nu da jeg har læst bog nummer to i serien, glæder jeg mig bare endnu mere til den tredje og sidste bog om den mystiske by Little Kilton udkommer.
Det er anden gang, vi følger Pips liv i den lille by Little Kilton. Denne bog centrerer om en af hendes venners brors forsvinden. Bogen starter der hvor En god piges guide til mord stopper, hvilket gør, at de to bøger føles som en lang fortælling i stedet for to opdelte bøger.
Historien var ekstremt spændende at læse, og jeg kunne virkelig ikke lægge den fra mig, før jeg havde læst det hele. Bogen var meget uforudsigelig på grund af dens mange plottwists, hvilket gjorde, at jeg selv hele tiden sad og gættede med på, hvad der ville ske på næste side. Personligt gættede jeg på ingen måde den måde bogen ville slutte på og slutningen var derfor en kæmpe overraskelse.
Bogen er bygget op af både ”normal læsetekst” men også; e-mails, sms’er, få billeder og tegninger samt podcast-interviews som gør, at man flyver gennem bogen med en følelse af, at man virkelig selv er en del af handlingen. Jeg giver derfor bogen 6/6 stjerner.
Tak til forlaget Gyldendal for anmeldereksemplaret.
Fakta
Forfatter: Holly Jackson
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesdato: 13/06/2023
Antal sider: 432 sider
Antal stjerner: 6/6 stjerner