Spring til indhold

“Jo, du kan strikke” af Karoline Dahrling Hughes

Kan du kun strikke frem og tilbage, og har du opgivet at læse opskrifter og strikke noget, du kan være stolt af? Eller har du lige lært at strikke?

– Så er bogen her til dig.

For jo, du kan også strikke. Endda alt det du drømmer om, men ikke troede du kunne – kun med retstrik.

Dette er BOGEN med masser af super nem retstrik for begyndere og wannabe-strikkere. Brug det garn du har, mål efter en trøje, og lær at regne ud, hvordan du kan strikke dine egne kreationer.

Forfatter Karoline Dahrling Hughes er selv en wannabestrikker, der har udgivet utalige sy- og kreabøger med simple metoder til at arbejde uden mønster. Nu har hun overført teknikkerne til garn, så du kan strikke masser af lækre bluser, kjoler, cardigans og tilbehør.


Anmeldelse

Fra juni til september har jeg fået skruet op for min kreative proces, da jeg har skulle anmelde flere bøger fra Karoline Dahrling Hughes. Det har været en proces med mere eller mindre succes, men den bog jeg glædede og frygtede mig mest til var “Jo, du kan strikke”. Jeg begyndte at hækle i 2023, og valgte så i 2024 at begynde at strikke. Før jeg fik bogen lykkedes det mig at strikke en vest, en jordbærhue og en almindelige hue, ved slavisk at følge opskrifter og se youtube-videoer. På sin hvis følte jeg ikke, at jeg lærte særligt meget om strik gennem den proces, fordi jeg bare have et mål for øje.

I “Jo, du kan strikke” arbejdes der med retstrik, som for mange er den nemmeste form for strik. Bogen giver fine guides til basis teknikker inden for strik med både tekst og illustrationer. Ligeledes er der et fint kapitel om de forskellige former for strikkepinde og typer af garn (noget som jeg ikke har arbejdet særligt meget med før). Opskrifterne variere både i udtryk og stil, til typer af tøj. Man kan strikke toppe, kjoler, svedbånd, tasker og meget mere, ofte med brug af restgarn. Typisk strikkede man bare frem og tilbage indtil man nåede nogle specifikke mål, og så syede det sammen. Jeg havde trods alt strikket det mere, så jeg strikkede mine ting sammen til sidst, for jeg bedre kunne lide det udtryk, men det er jo en smagssag.

Det absolut bedste ved bogen, er dens begyndervenlighed. Der bliver sat ord og billeder på udtryk, som jeg ellers har brugt lang tid på at Google, og opskrifter giver rigtig god mulighed for at sætte sit eget præg på designet. Jeg brugte eksempelvis noget lilla restgarn fra en sommertop til at strikke supercrop-toppen. Min eneste hage ved bogen, er at jeg savnede mulighed for at justere i størrelsen på opskrifterne. Det er meget one-size fits all ved mange af dem, og hvis man som mig gerne vil have det lidt mere kropsnært, havde det måske været rart med lidt mere hjælp på det punkt. Man lærere at regne mål i bogen, men jeg savnede måske lidt hjælp til hvordan tøjet vil sidde i forhold til forskellige størrelser. Men med det ønske, kunne der jo næsten komme en bog to ud af det, så det er også helt fair at bogen har sine begrænsninger.

Jeg giver bogen 5/6 stjerner fordi det er en god begynderbog, hvor der introduceres en intuitiv måde at strikke på, som jeg bestemt tror vil gøre det nemmere for ikke-strikkere. Derudover kan man virkelig mærke kærligheden bag håndværket igennem bogen, hvilket bare gør at det hele føles det mere inspirerende.

Tak til Forlaget Linasdatter og Karoline Dahrling Hughes for anmeldereksemplaret.


Fakta

Forfatter: Karoline Dahrling Hughes

Antal sider: 218

Udgivelsesdato: 20/10/2023

Forlag: Linasdatter

Stjerner: 5/6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *