Thorkil er patriark, opdraget i begyndelsen af det forrige århundrede, hvid og forkælet, men stadig en slags menneske. Han har levet hele sit voksne liv på første klasse, men ligger nu hjælpeløs som et barn på aflastningsafdelingen Lindely og må indse, at det er slut med privilegierne og den såkaldte værdighed.
Han tænker tilbage på sit liv, mens hans midaldrende døtre forsøger at lære ham at kende med tilbagevirkende kraft. Men den nye kærlighed er også kompliceret og bringer dem tættere på ham, end nogen af dem ønsker.
Lindely er en dødsensalvorlig satire om at turde se forfaldet og sin egen skrøbelighed i øjnene i en tid, der jager ungdom og styrke. Og det skær af menneskelighed selv den største tyran kan få, når han bliver gammel.
Anmeldelse
Satire defineres som en udtryksform hvor man ved brug af humor, ironi og overdrivelse udstiller eller kritiserer bestemte personer og deres handlinger, især i forbindelse med en politisk eller en anden aktuel sag. Når jeg møder satire, er det oftest utrolig åbenlyst, grænsende til det ublu, så derfor overraskede “Lindely” mig ved at være en utrolig øm og diskret fortælling om at blive ældre og sænke paraderne.
Hovedhistorien i “Lindely” er at Thorkil, den gamle patriark, skal på plejehjem, fordi han er for gammel og svag til at passe sig selv derhjemme. Hans to døtre kan ikke overkomme at have ham hjemme hos nogen af dem, for han ser sjældent andet end sine egne interesser. Derudover ulmer en konflikt stadig fra dengang han valgte sin nye kones børn over sine egne, en problematik han ligeledes ikke kan forstå, eller blot er ligeglad med. Desværre er det ikke så nemt “bare” at få sin far placeret på et plejehjem. Det danske sundhedsvæsen og plejehjemssektoren er så elendig, at han og hans døtre bliver kastet fra det ene plejehjem til det andet, fordi han både er for syg og for rask til dem alle. Med de mest perfide eksempler, tager Astrid Saalbach fat i effektiviseringen af et meget humant fag, som ikke efterlader nogen form for forståelse til beboerne.
Hans to døtre gør, i min optik, rigtig meget for en far, der sjældent viser gode sider af sig selv og taknemmelighed. Selv følte jeg rigtig meget med dem begge, hvor den ene føler sig dybt forurettet og mest har lyst til at forlade deres far, mens den anden stadig har empati og kærlighed for ham. På sin hvis illustrere de to døtre skarpt det danske samfund og to møder, hvorpå man kan tage sig af sine ældre. Men selvom Thorkils valg har ledt ham til hvor han er nu, så får jeg alligevel en føling og forståelse af ham, for han lader sig blotte, både for sine døtre, men også for os. Frygt, tanker og drømme kommer til overfladen lige så stille, som situationen både eskalerer og nedtrappes.
Satire kan være en kniv i ryggen, men “Lindely” er en skarp grøntsagsskræller der langsomt piller huden af os. Både når det kommer til manglen på empati og forståelse for andre mennesker, men også når det kommer til ufortalte traumer, svigt og en følelse af retfærdighed der aldrig vil blive opfyldt.
“Lindely” får seks stjerner fordi den stiller skarpt på både en offentlig problematik, men også på en familie, som kæmper med nogle utrolige almindelige problemstillinger, som aldrig får en ende, for det kræver at de alle ændre sig. Selvom problemerne nok er pustet mere op, så er følelsen af svigt og alligevel at holde fast i hinanden så reelt og smukt, at jeg lagde bogen med ondt i maven og ondt i hjertet. En fortælling om både at vælge til, men også at blive fravalgt.
Fakta
Forfatter: Astrid Saalbach
Antal sider: 266
Udgivelsesdato: 11/10/2023
Forlag: Gutkind
Antal stjerner: 6/6