Spring til indhold

“Mansfield park” af Jane Austen

Fanny Price skal bo ved sin rige onkel og tante, fordi familien fra fattige kår har brug for hjælp. Hun kommer derfor til det idylliske gods Manseld Park. Hun bliver altid gjort meget opmærksom på sin underordnede status, og hendes eneste allierede er fætter Edmund. En dag kommer 2 søskende til egnen, Mary og Henry Crawford. De bringer Londons charme, glamour og fristelser med sig, og det har lige pludselig en konsekvens for alle menneskerne på Manseld Park.


Anmeldelse

Jeg er startet på at læse Jane Austens bøger, efter at Lindhardt og Ringhofs otte genudgivelser er kommet. Jeg er vild med deres forsider, som bare er elegante og sætter den helt rigtige stemning. Jeg har faktisk altid synes, at filmen ’Mansfield Park’ var god, selvom det ikke er min yndlingsfilm, men der var helt sikkert nogle elementer, som jeg rigtig godt kunne lide, særligt spillede skuespilleren rigtig godt i rollen som Fanny. Men personen i bogen kunne jeg slet ikke genskabe for mig, og jeg synes virkelig, det var en kamp for mig at komme igennem ’Manseld Park’. 

Jeg har holdt en lille pause i min læsning af ’Mansfield Park’, og jeg blev også nødt til at skiftes mellem at læse den og høre den som lydbog, fordi det bare slet ikke fungerede for mig. Jeg synes, der skete alt for lidt i handlingen, samtalerne var intetsigende, og jeg manglende nok også en ordentligt morale/sejr/budskab til slut i bogen, selvom det sidste kapitel egentligt prøver at fortæller læseren det så smukt, som kun Jane Austen kan, men jeg følte det bare slet ikke.

En anden ting, som desværre også irriterende mig rigtig meget, var personerne i bogen. Der var ikke en eneste karakter, som jeg havde lyst til at følge, og jeg synes desværre, at Fanny var meget intetsigende, og jeg manglende noget gejst fra hende, som jeg synes skuespilleren i filmen havde formået at finde frem, men der var mine forventninger nok bare desværre for
høje.

Så alt i alt var ’Mansfield Park’ ikke en af mine favoritter af Jane Austens bøger, men jeg har helt sikker ikke mistet modet helt og vil, når jeg lige finder overskuddet igen, prøve at læse ’Emma’, som er en af mine favorit film.


Fakta

Forfatter: Jane Austen

Antal sider: 448

Udgivelsesdato: 24/04/2019

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Antal stjerner: 3/6 stjerner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *