Der er talløse måder at fortælle en historie på.
En dreng møder en pige. Fortiden møder fremtiden.
En finger møder en aftrækker. Begyndelsen møder slutningen.
England vil for evigt bestå. England vil falde.
I den nære fremtid får en kvindelig embedsmedarbejder job i et nyoprettet ministerium, der bringer migranter fra fortiden ind i nutidens London for at se, hvordan de fysisk og mentalt reagerer på at blive transporteret gennem tid og rum. Hendes officielle rolle er at arbejde som ”bro” for en af tidsmigranterne: dvs. leve sammen med, assistere og overvåge kaptajnløjtnant Graham Gore fra Victoriatidens England, der går under kaldenavnet ’1847’.
Ifølge historiebøgerne døde kaptajnløjtnant Gore ellers i netop 1847 på en ekspedition til Arktis – så han er en smule desorienteret over nu at befinde sig i det 21. århundredes London, i live og omgivet af aparte realiteter såsom „vaskemaskine‟, „Spotify‟ og „Det Britiske Imperiums undergang‟. Men bevæbnet med en stor portion eventyrlyst og en hang til uhæmmet kæderygning tilpasser han sig så småt, og i løbet af en lang, lummer sommer udvikler relationen mellem ham og hans bro sig fra akavet, over ægte venskab, til andet og langt, langt mere.
Men efterhånden som sandheden om det projekt, der bragte dem sammen, så småt begynder at tone frem, bliver det umage par tvunget til at konfrontere beslutninger, der ligger bag dem, såvel som fremtidsscenarier de kun kan forestille sig. Kan kærlighed overvinde magtstrukturer og de historier, der har formet dem? Og hvordan trodser man historien, når man bor under tag med den?
Anmeldelse
Jeg kan ikke huske, hvem jeg var før jeg læste “Ministeriet for Tid”. Mit hjerte er sprunget i stykker, jeg har tabt pusten, men jeg vil ikke være den oplevelse foruden. I en tid hvor der produceres så meget, er det svært at være original, men Kaliane Bradley kommer så tæt på, fordi hendes bog er skarp, reflekterende og bevæger så på hundredvis af niveauer, som jeg ikke har set andre gøre længe.
Defineret som en Science Fiction Rom-Com, bliver seks forhistoriske personer sendt til nutiden, hvor de skal assimileres ved hjælp af deres såkaldte ‘broer’; ansatte i Ministeriet for Tid, der skal besvare spørgsmål og hjælpe med overgangen til nutiden. Vores unavngivne hovedperson er en cambodiansk-britisk kvinde, som skal assistere Kaptajnløjtnant Graham Gore, som ‘døde’ under en arktisk ekspedition i Victoriatidens England i 1847. Og hvor andre bøger vil lade vores hovedpersoner forelske sig fra starten, så fokuserer ‘Ministeriet for Tid’ på alt andet. Alt fra miniature problematikker som at tage brusebade (ikke alment i 1847) til Holocaust og menneskets behandling af deres medmennesker. Selvom kærligheden blomstrer, så er det næsten på grænsen at kalde den for en Rom-Com, for dens største styrke er dens refleksion over verden.
Bogen er skrevet næsten som en dagbog fra hovedpersonens side, med enkelte passager der vidner om Kaptajnløjtnant Gores tid i 1847. På sin vis bliver mange ting afsløret for os løbende, men det gør kun historien mere spændende, at vi kender til hændelser senere i forløbet. Kaliane Bradley tager en masse fortælletekniske valg undervejs, som styrker hendes evner som forfatter og gør ligeledes bogen mere original.
Det er to ting ved ‘Ministeriet for Tid’ jeg rigtig gerne vil fremhæve. Det ene er dens fokus på alle de forskelle og gnidninger som opstår mellem hovedpersonen og Kaptajnløjtnant Gore, samt de andre expats. Det er aldrig overflødigt gjort, men derimod med en enorm detaljegrad, som jeg føler at meget få mennesker har lykkedes med at gøre. Al den viden som Kaliane Bradley har erhvervet sig for at skrive bogen, videreformidler hun også til os, og det er absolut et vidunder at få serveret en hel anden verden på den måde.
Den anden ting jeg gerne vil fremhæve, er hvor geopolitisk fortællingen også er. Hovedpersonens Cambodjanske rødder spiller en stor rolle, men det gør hendes kollegaers ophav også. Der er et citat fra bogen, som jeg synes beskriver grundkernen i bogen på mange måder: “Når man først har været forelsket, vil man for altid være et menneske, der har været forelsket”. Det kan godt være at Kaliane Bradley kun har tænkt at citatet skal dække hovedpersonen og Grahams forhold, men jeg synes at citatet kan udvides til resten af bogen. For hvis du er en person, hvis forældre er flygtet fra krig, så vil du også altid være mærket af dette. Har du perifert rødder fra et andet land, vil dens identitet også altid være en del af dig.
Det skal ikke være en hemmelighed at ‘Ministeriet for Tid’ er den bedste bog jeg har læst i 2025 og jeg ser ikke nogen anden bog tage tronen. Den er poetisk, vidende, hjerteskærende, og så stærkt skrevet, at jeg læste hele bogen på fem timer. Der skal meget til at skabe fysisk reaktion hos mig, men jeg gispede, da jeg vendte den sidste side i bogen. 6/6 enormt store stjerner.
Tak til Hr. Ferdinand for anmeldereksemplaret.
Fakta
Forfatter: Kaliane Bradley
Antal sider: 384
Udgivelsesdato: 19/09/2024
Forlag: Hr. Ferdinand
Stjerner: 6/6