Spring til indhold

“Pokémon: Popplio redder dagen!”

Ash og hans venner skal på fsketur med klassen for at lære alt om hav-Pokémoner. Men pludselig går det galt, for Team Rocket vil stjæle deres Pokémoner, og nu er det op til Popplio at redde dagen!

Pokémon-bøgerne i serien er letlæselige, og så er de fulde af farvestrålende illustrationer og action, hvilket gør dem perfekte til alle yngre fans af universet.


Anmeldelse

For en der elsker Pokémon universet og aldrig helt har sluppet det, selvom jeg er over 30 år nu, er det kun hyggeligt og nostalgisk at befinde mig i det her univers. Jeg kan huske, at jeg som barn altid satte min alarm i weekenden, når der kom Pokémon i fjernsynet, så jeg kunne følge Ashs eventyr i Pokémon verdenen.

Siden dengang er der jo kommet en hel del nyt til verdenen, og det synes jeg kun er fedt! Jeg er i hvert fald ikke selv nået til, at jeg er blevet mættet, selvom jeg dog nogle gange godt kan synes den evige kamp mod Team Rocket kan være lidt kedelig.

Jeg læste bogen fra mine bonusbørn, og det viste sig, at de faktisk havde set selve afsnittet også, men derfor syntes de stadig, at det var hyggeligt at få den læst. De samler begge på Pokémon kort og figurer, og har også tidligere spillet Pokémon Go på vores telefoner, da vi også selv brugte tid på det.

Jeg tvivler på, at Pokémon nogen sinde helt kommer til at forsvinde, fordi universet er så hyggeligt, let og samtidig magisk. I perioder ville jeg ønske, at det var noget, der fandtes i virkeligheden og det er jo det, der gør det til noget ganske særligt.

Tak til forlaget Carlsen for anmeldereksemplaret.


Fakta

Forfatter: Carlsen

Antal sider: 36

Udgivelsesdato: 27/06/2024

Forlag: Carlsen

Stjerner: 6/6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *