En bog med søde, korte historier – til når man skal nå den allersidste, inden det er slut put godnat.
I denne højtlæsningsbog får du ni små historier om vores alle sammens yndlingsprinsesser. Tag på et sidste fantastisk eventyr med Belle, Mulan, Ariel, Tornerose, Snehvide eller Askepot, inden drømmeland kalder.
“Slut put godnat” er en serie med søde, korte godnathistorier, der er prikken over i’et på den perfekte putning.
Anmeldelse
Jeg elsker Disney og de flotte illustrationer, der bringer så meget magi til verdenen med deres betydningsfulde historier. I denne bog er der ni korte godnathistorier, hvoraf to af dem er fra samme univers, men har indeholder forskellige historier.
Min bonusdatter er ikke så meget til Disney prinsesser, men hun elsker Mulan, og der var heldigvis en historie fra hendes univers, som jeg brugte som lokkemiddel for at læse bogen. Bogen er virkelig flot i farverne, men jeg oplevede, at det kunne være lidt svært at læse teksten på de lyseblå sider med hvid tekst, specielt fordi vi ikke har så meget lys på værelset ved sengetid.
Det var rigtig hyggeligt, at nogle af de små historier handlede om de mindre roller i de originale historier. Jeg synes, det er med til at give lidt ekstra til de historier, som man kender så godt. Mine bonusbørn syntes i hvert fald det var nogle hyggelige og søde historier, og længdemæssigt var det helt perfekt som en hurtig godnathistorie inden sovetid.
Tak til forlaget Carlsen for anmeldereksemplaret.
Fakta
Forfatter: Disney
Antal sider: 48
Udgivelsesdato: 14/05/2024
Forlag: Carlsen
Stjerner: 5/6