Resume
Fortællingen om Alberte og det stankelben, hun føler, at hun har siddende på skulderen, er en rammende og troværdig beretning om vejen ud af anoreksi.
Alberte er teenager og indlagt med anoreksi. Vi følger hende på afdelingen og inviteres ind i hendes tanker og dialoger med Stankelbenet; hendes værste fjende, hvis formål er at holde Alberte fast i spiseforstyrrelsen med konstante opråb, der skal sikre, at hun ikke tager et gram på før næste ugentlige vejning. Alberte finder dog undervejs støtte i særligt sin kontaktperson Mona. Deres forhold er ikke gnidningsfrit, og efterhånden opdager Alberte, at også Mona – såvel som alle andre – sommetider kæmper med følelsen af ikke at være god nok.
Anmeldelse
Jeg kan nemt huske den første bog om anoreksi jeg læste. Dengang gik jeg i folkeskolen og fandt på mit skolebibliotek ”Stjerneskælv” af Anders Johansen. Jeg ejer den stadig, og har siden læst andre bøger om anoreksi, herunder ”AnorekSigne” som jeg også har anmeldt. Meget forskellige bøger og med et meget forskelligt fokus. Særligt ”Stjerneskælv” havde et stort fokus på binge-eating, som måske har været et mere klassisk portræt af anoreksi, hvorimod ”Stankelbenet” af Henriette Kinch giver et meget mere nuanceret billede synes jeg.
Som beskrevet i resuméet, har hovedpersonen Alberte et stankelben siddende på skulderen, som holder hende fast i hendes anoreksi. Hun dukker op når det er sværest, og fungere som en virkelig god indre monolog for Alberte, i forhold til alle de følelser og drømme som hun skal navigere i. Eksempelvis at komme i skole igen, at få en kæreste og generelt være vellidt. Helt almindelige teenage-ting, som godt kan tage længere tid for nogle at opnå, men som fremstår uopnåelige for Alberte. Stankelbenet er dog ikke kun i Albertes hoved, men er italesat af både hendes mor og Mona.
Det jeg synes at ”Stankelbenet” gør utroligt godt, det er at fjerne fokus fra maden, men mere fokus mod den kontrol Alberte forsøger at opnå. Det sker igennem hård træning om natten og at fryse i en vindueskarm. Anoreksi er mere end blot maden, og det har jeg generelt savnet, så jeg synes det er virkelig godt, at ”Stankelbenet” sætter fokus på flere elementer inden for dette felt. Historien bliver lige krydset lidt mere hen mod slutningen, som jeg ikke vil afsløre, men som jeg syners var en fantastisk udvikling af Albertes udredning.
Ligeledes er jeg rigtig glad for, at vi følger Alberte både som indlagt, men også hjemme. Skildringen af hendes medindlagde og personale er hård, men sikkert også rammende, fordi det kan for nogen være et spørgsmål om liv og død. Jeg skulle lige vindes ind på Mona, men deres forhold ramte mig dybt fordi de er så menneskelige og fyldt med fejl, som vi alle er. Vi får også lov at følge Line, som også er indlagt med anoreksi, men som Alberte ser som en konkurrence. Det var rigtig hårdt at læse, hvordan Alberte (med hjælp fra Frøken Stankelben) spændte ben for sig selv. Derudover får vi et flot indblik i hvor svært det er at være pårørende til en indlagt, både veninder og familien. Der er ti-tusinde ting som ikke bliver sagt, men alligevel hænger det hele i luften.
Jeg giver ”Stankelbenet” 6/6 stjerner fordi det er en nuanceret og hård fortælling om at være indlagt, og de indre kampe man kæmper for at komme ud på den anden side. Historien tager fat i flere fokuspunkter og giver en meget bedre forståelse af, hvilke tanker en ung pige som Alberte går med og hvordan hun selv retfærdiggøre hendes valg.
Tak til Forlaget Brændpunkt og Henriette Kinch for anmeldereksemplaret.
Fakta
Forfatter: Henriette Kinch
Forlag: Brændpunkt
Udgivelsesdato: 28/02 2023
Antal sider: 192
Antal stjerner: 6/6 stjerner